Priser og Betingelser

Priser for leje af vores sommerhus: 

Lav sæson: 3750,- kr ------ mellem sæson: 4500,-kr ----- høj sæson: 5625,- kr. 

Optaget i 2020: Uge: 42

Spørg efter ledige uger og pris på mail - se Kontakt siden.

Generel information:

Ankomst lørdag kl. 14 og afrejse lørdag kl. 10

Ved ankomsten skal I være forberedt på at huset måske ikke er varmet op - Hvis det er koldt - Tænd for varmen - put en pind i brændeovnen - gå en tur ved stranden - eller gå i sauna. Der er varmt vand nok til spabadet efter ca. 4 timer.

Sommerhuset er forsynet med de mest almindelige ting, såsom salt, peber, mel og sukker, opvaskemiddel, toiletpapir m.m. Reglen er, at i stedet for at medbringe alle disse ting, skal man købe nyt, når man bruger af det. På den måde er sommerhuset selvsupplerende, og man er fri for at tænke på, hvad man skal have med.

Sengelinned, håndklæder, viskestykker og klude skal selv medbringes.

Nøgler: Der laves individuelle aftaler om udlevering og aflevering af nøgle til de to yderdøre. Nøgle til garagen er på entrébordet.

Rengøring: Huset modtages og afleveres ren gjort. Da huset ligger tæt ved Vesterhavet er der ofte behov for vask af vinduer ved ankomsten. Til vindues vask er der teleskopstang med børste og vandslange i garage. Affaldscontainerne er placeret ved træ-terrasse - det er vores der står tættes ved postkasse - bemærk at vi har to container med anvisninger til sortering - læs venligst denne vejledning - det er sikkert ikke som man plejer.

Strøm og vand: Ved ankomst tændes der for strømmen i skabet i bryggers ved at aktivere hovedrelæ, det slukkes igen ved afrejse. Ved ankomst tændes der for vandet i bunden af skabet til venstre for vasken i bryggers, der lukkes igen ved afrejse.

Ved ankomst og afrejse aflæses måler på ydermuren i venstre siden af terrasse ved bryggers - måleren hænger faktisk hos naboen. Der afregnes med kr. 3,- kr. pr kw.

Køleskab og fryser: Ved afrejse slukkes der for køleskab og fryser når der afbrydes ved hovedrelæ. Vær opmærksom på, at plastik bakke er sat foran fryseren til at opsamle vand fra fryseren, og at lågen i køleskab og fryser skal stå åben.

Spabad: Se beskrivelse ved badet

Brændeovn: Der er træ til brændeovnen i garagen. Ved kraftig blæst skal man sikre god træk i ovnen ved at lade de nederste aftræk være åbne. Ved meget kraftig blæst må brændeovnen ikke benyttes. Der må ikke fyres med træ fra stranden, da træ med salt ødelægger skorstenen.

Fiskestænger: Er til fri afbenyttelse.

Cykler: er til fri afbenyttelse - husk at pumpe dem - der er ingen garanti for cyklernes stand.

Betaling:. Afregning af strømforbrug foretages ved aflevering af nøgle - eller lægges i "fåret".indtast din tekst her...

Tak for grundig rengøring så sommerhuset også er indbydende til de næste gæster.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang